KINA

I Kina (samt i Spanien og Japan) har vi støttet organisationen Morning Tears, som hjælper og beskytter børn, hvis forælder er i fængsel. Ofte er det moderen, der slår faderen ihjel, når de får nok af volden ,og de bliver idømt enten livstid eller dødsstraf. Vi har rejst penge til at bygge et børnehjem til nogle af børnene, som ellers var efterladt alene og traumatiserede. Morning Tears giver dem et nyt hjem, omsorg, mad, tøj, uddannelse, lægehjælp og psykologhjælp. 

HAR VI GJORT EN FORSKEL FOR MORNING TEARS? 

Efter turen spørger jeg Koen Sevenants – grundlægger af Morning Tears – hvad det betyder,  at Pølle kaster lys på dem. Han siger: 

“The world of a child whose parents are executed or lifelong imprisoned is destroyed. Morning Tears helps children to rebuild their world. This is only possible with the help of many people. The hotdogstand is working to build a new house for children. Soon the construction will start. The house will be the scenery for the rest of their childhood and youth. It will not be merely a construction of stones. It will be the construction of their lifes.”

SOCIAL VÆRDI: MORNING TEARS

  • Opførelse af børnehejm til Morning Tears i Henan Provinsen, Kina.
  • Besøg på Morning Tears børnehjem i Xian, som gav børnene en kæmpe oplevelse og satte gang i håb og drømme for fremtiden.
  • Indsamling og eksponering til Morning Tears i Kina, Spanien og Japan.
  • Penge til drift via samarbejde med Langenæs Bageren i Aarhus

Pølsevognen drog til Shanghai i 2008 inviteret af den danske handelskonsul for at deltage i en stor Fashion and Design Exibition. Under dette besøg drog vi 21 timer i tog ind i landet til byen Xian, hvor vi besøgte et Morning Tears-børnehjem med 42 børn. I kufferten havde vi danske pølser, brød, dressinger, ristede løg og Cocio Chokolademælk.  

Børnene fik en helt unik og positiv oplevelse midt i en svær hverdag og elskede de danske hotdogs. Vi gav dem samlingen af H.C. Andersens eventyr og læste “Den grimme ælling” højt på kinesisk. Det var en historie, de kunne leve sig ind i, og gennem tegninger fortalte børnene om deres egne håb og drømme for fremtiden.

BØRNEHJEMMET BYGGES I HENAN PROVINSEN

I 2009 drager vi til Japan og Spanien for sammen med de danske ambassader at promovere klimatopmødet i København. På begge ture samler vi ligeledes ind til børnehjemmet i Kina. Indsamlinger i 2008 og 2009 samt en auktion over diverse spillertrøjer afholdt på NRGi Park, Århus i forbindelse med en SAS-Liga-kamp gør, at vi nu har et børnehjem til 12 børn og deres to plejere.

Vi kalder det Sommerfuglen som symbol på en smuk og legende sjæl. Hvor er jeg glad for at have skabt dette! Det kan kun lade sig gøre med hjælp fra alle mine skønne, frivillige Pølseagenter, de danske ambassader rundt om i verden samt de virksomheder, der ligeledes brænder for at skabe positiv social forandring. Det er sammen, vi kan gøre den største forskel. 

HUODIE FAMILY BETYDER FAMILIEN SOMMERFUGL

Familien Sommerfugl er som en rigtig familie (her med Koen Sevenants øverst til højre). Alle børnene kommer fra landlige steder i Henan Provinsen. Plejerne beskriver børnene og sig selv:

  • Zhuangzhuang, dreng, 11 år, Han kan lide at synge og dyrke sport.
  • Huanhuan, pige, 8 år. Hendes familie er meget fattig, og hendes mor har fået en fængselsstraf på 12 år for vold i familien.
  • Yalong, dreng, 8 år. Når han synger, bliver han en meget sød dreng. Han har fødselsdag den 20. oktober.
  • Yi Long, dreng, 6 år. Han er et fredfyldt barn, smiler altid, når du kigger på ham eller taler med ham.
  • Haohao, dreng, 8 år. Han kan lide at tegne og spille spil.
  • Xue Man, pige, 10 år. Hun er meget god i skolen og savner nogle gange sine bedsteforældre.
  • Liu Meng, pige, 11 år. Hun er begyndt at blive interesseret i drenge og har et godt helbred.
  • Gao Lu, pige, 6 år. Hun er et meget sødt barn og har meget skinnende øjne. Hun er den yngste i huset indtil videre.
  • Dao Nuoye, 42 år. Kommer fra byen hvor børnehjemmet ligger. Hun er den, der altid tænker på, hvordan hun kan gøre børnene gladere
  • Nai Aizhen, 39 år. Kommer ligeledes fra byen, hvor børnehjemmet ligger. Hun kan lide at tale med børnene og fortælle historier. Hun er god til at lave mad, som børnene elsker.

Update 2017
Alle børn fra børnehjemmet i Henan Provinsen, Kina er kommet i pleje hos plejefamilier. Morning Tears China er blevet en selvstændig del af Morning Tears organisationen og koncentrerer sig om at beskytte børn af fængslede forældre i hele Kina. Samarbejdet med Morning Tears organisation består og det anses som en stor succes, at Morning Tears China nu er selvstyrende og drevet af lokale ildsjæle. Bygningerne som børnehjemmet benyttede fungerer i dag som et provinshospital. 

Close Menu