DANMARK SOCIAL FORANDRING

Pølle har gjort en forskel for mange udsatte børn i Danmark gennem rejser til udlandet, auktioner og events i Danmark. Rejserne, med fokus på danske børn, er gået til: USA, Frankrig, Tyskland, England, Italien, Portugal, Holland og Belgien.

Læs meget mere nedenfor.

Gennem tiderne har Pølle blandt andet støttet:

  • Hjemløse i Aarhus med primær fokus på at undgå madspild
  • Ønskejul
  • Vaskeriet – en øvebane for udviklingshæmmede
  • De Danske Hospitalsklovne
  • Trafiksikkerhed for Børn
  • Klostercafeen i Aarhus – et værested
  • Zonta Club Aarhus II – hjælp til udsatte kvinder og deres børn
  • Familier med kræftramte børn
  • LEV – Landsforeningen Evnesvages Vel
  • Trygfondens familiehus ved Skejby Sygehus
  • Unge med Cystisk Fibrose
  • Børn med gigt
  • KidsAid – syge børn i Danmark

Nedenfor er flere eksempler uddybet.

SOCIAL VÆRDI: LEGETØJ TIL DANSKE FÆNGSLER

I 2012 tog vi på ”Tour de Superliga”, hvor vi samlede legetøj i bytte for hotdogs i forbindelse med superligakampe hos OB, AGF, AaB og Brøndby IF. Legetøjet skulle sprede glæde og god stemning hos børn, som besøger deres forældre i de danske fængsler.

Det resulterede i:

  • 96 kasser indsamlet legetøj. Dermed var der nok legetøj til flere gode formål, hvilket var fantastisk. De 96 legetøjskasser blev fordelt således:
    • 48 kasser legetøj gik til EXIT, så besøgsrum i alle danske fængsler blev dækket ind.
    • 46 kasser legetøj til Red Barnet, Familiecenter Viborg, Kongelunden Asylcenter og Det Blå Hus i Spjald.
    • 2 kasser nyt legetøj til et besøgsrum i et fængsel i Cambodia.

SOCIAL VÆRDI: BØRN MED GIGT

I Danmark har 600-700 børn gigt, og hvert år bliver yderligere ca. 75 børn diagnosticeret med selvsamme sygdom. Derfor valgte vi at sætte fokus på det, på vores tur tværs over USA, under vores besøg til Tour de France, og til en auktion afholdt i Danmark.

Det resulterede i:

  • Forøget opmærksomhed omkring gigt, der rammer børn.
  • Mødet med Ole Henriksen i Los Angeles inspirerede ham til efterfølgende at støtte Gigtforeningen med fokus på børn.
  • I alt blev der indsamlet 109.609,96 kr. til børn med gigt.
  • Mødet med skuespiller Sven Ole Thorsen i Los Angeles inspirerede ham til at gøre noget mere for velgørenhed

SOCIAL VÆRDI: MATHILDE – EN PIGE MED HJERNESKADE

Mathilde havde som fireårig, grundet en hjerneskade, udsigt til at skulle placeres på et aflastningshjem væk fra sin familie. Det var en fremtid hendes forældre ikke kunne byde hende. Derimod vidste de, at hun kunne hjælpes med behandling via Doman-programmet i USA, men det kunne kommunen ikke bevillige.

Mathildes familie forsøgte derfor selv at skaffe penge til behandlingen, hvilket Pølle og den professionelle fodboldspiller, Martin Jørgensen, gerne ville hjælpe med. Derfor rejste vi i 2005 til Italien, hvor hovedformålet var at indsamle penge til at hjælpe Mathilde og hendes familie.

Det resulterede i:

  • Eksponering i medierne, hvilket resulterede i forståelse og opbakning til familien. Eksponeringen inspirerede også andre til at støtte indsamlingen.
  • Der blev indsamlet knap 500.000 kr. til Mathildes behandlingsforløb ved hjælp af vores samt folkets støtte.
  • Behandling og træning gennem Doman-programmet, hvilket har styrket Mathildes sanser og motorik og forbedret hendes liv væsentligt. Hun kunne bo hjemme og gå i almindelig skole.

SOCIAL VÆRDI: FORENINGEN DOWNS SYNDROM

Foreningen Downs Syndrom støttede vi på vores tur til fodboldverdenens storklubber i Tyskland i 2005. 

Vi besøgte de danske spillere Ebbe Sand, Christian Poulsen og Søren Larsen i Schalke 04; Søren Colding, Tommy Bechmann og Peter Skov-Jensen i Vfl Bochum; Thomas Helveg og Kasper Bøgelund i Borussia Mönchengladbach; Jon Dahl Tomasson og Jesper Grønkjær i VfB Stuttgart samt Leon Andreassen, Kasper Jensen og Daniel Jensen i Werder Bremen. 

Efterfølgende var Fanny i TV2’s Go’ Morgen Danmark sammen med Peter Palland og Morten Jensen for at fortælle om projektet. Morten og Peter har begge Downs Syndrom, er kendt fra TV2’s dokumentarserie lavet af Nick Horup og var en del af Pølseteamet i Stuttgart, hvor vi besøgte Jon Dahl Tomasson og Jesper Grønkjær. 

At være i Go’ Morgen Danmark viste sig at være en stor succes. Således ringede en mand ind efter programmets afslutning til forkvinden for Foreningen Downs Syndrom og fortalte, at når han dør, vil han donere hele sin formue til foreningen.

Foruden checken på 76.635,58 kr. kom der en hel del opmærksomhed omkring Pølle og projektet, så Foreningen Downs Syndrom fik meget mere hjælp fra forskellige kanter.

SOCIAL VÆRDI: BØRNEAFDELINGER PÅ SKEJBY SYGEHUS

Pølles første rejse nogensinde rundt i Europa støttede oversete børneafdelinger på Skejby Sygehus, Århus. Disse afdelinger fik sjældent eller aldrig nogen støtte, hvorimod afdelinger med kræft, hjerte og lignende ofte fik støtte. Selvom de ofte fik, måtte de ikke dele med de oversete afdelinger, hvilket vi derfor valgte at gøre.

Det resulterede således i:

  • Forøget opmærksomhed til børneafdelinger for små og ukendte sygdomsområder.
  • Der blev indsamlet omkring 45.000 kr. til køb af blandt andet legetøj.
  • Vi kom med gratis hotdogs og Cocio til de syge børn og deres forældre, da vi kom hjem fra turen gennem Europa.
VORES EGEN “Tour de Hvad sker der?”

I 2019 starter vi Tour de Hvad sker der? for at give udsatte børn i Danmark en hyggelig og helt særlig oplevelse med masser af sprøde hotdogs, smil og glæde. Vi medbringer hummelbolde og sparker bolden op til leg.

På vores første besøg i oktober 2019 deltog desuden de tidligere professionelle fodboldspillere Martin Jørgensen og Jesper Grønkjær. På det næste besøg i marts 2020 deltog cheftræner for Hobro IK’s Superligahold Peter Sørensen og seks spillere.

Partnerskab med KidsAid

Pølle har i 2019 indledt et givende og meningsfuldt partnerskab med KidsAid for at bakke op om deres ædle formål.“KidsAids primære formål er at skabe Unikke Oplevelser for syge og sårbare børn og unge i Danmark. Hvert år når vi ud til ca. 1200 børn og deres familier.”

Vi glæder os helt vildt til at deltage i deres events, der blandt andet tæller hospitalsbesøg, Stjernegolf, Made in Denmark (golf), Knus Kræft og måske et smut til London.

Henrik Lundorff, sekretariatschef hos KidsAid siger: “Vi i KidsAid er glade for samarbejdet og ser en stor synergi, som medfører, at vi sammen kan hjælpe en masse syge børn.