DANMARK SOCIAL FORANDRING

For at skabe social forandring i Danmark, har vi besøgt USA, Frankrig, Tyskland, England, Italien, Portugal, Holland og Belgien.

I Danmark har Pølsevognen sat fokus på mange gode sager for at støtte udsatte børn og deres familier. Både gennem de store kampagner og events på Pølsevognens rejser og ved løbende at støtte forskellige gode initiativer, som vi synes trænger til et skulderklap i form af opmærksomhed og midler til deres arbejde.

Læs mere om de større projekter nedenfor.

Pølsevognen har blandt andet støttet:

  • Hjemløse i Aarhus (løbende ubrugt mad)
  • Ønskejul
  • Vaskeriet – en øvebane for udviklingshæmmede
  • Børnecancerfonden
  • De Danske Hospitalsklovne
  • Trafiksikkerhed for Børn
  • Klostercafeen i Aarhus – Et værested
  • Zonta Club Aarhus II – Hjælp til udsatte kvinder og deres børn
  • Familier med kræftramte børn
  • LEV – Landsforeningen Evnesvage Vel
  • Trygfondens familiehus ved Skejby Sygehus
  • Unge med Cystisk Fibrose

SOCIAL VÆRDI: LEGETØJ TIL DANSKE FÆNGSLER

I 2012 tog vi på “Tour de Superliga” og samlede legetøj ind i bytte for hotdogs i forbindelse med superligakampe i OB, AGF, AaB og Brøndby IF.
Legetøjet skal sprede glæde og god stemning for børn, som besøger deres forældre i fængsel.

  • 96 kasser legetøj indsamlet. Dermed nok til flere gode formål – fantastisk!
  • 48 kasser legetøj til EXIT, så besøgsrum i alle danske fængsler er dækket ind.
  • 46 kasser legetøj til Red Barnet, Familiecenter Viborg, Kongelunden Asylcenter og Det Blå Hus i Spjald.
  • 2 kasser nyt legetøj til besøgsrum i fængsel i Cambodia.

SOCIAL VÆRDI: BØRN MED GIGT

I Danmark får ca. 75 børn hvert år diagnosticeret gigt, og der er 600-700 børn, som lever med sygdommen. Derfor rejste Pølsevognen penge ved events i Frankrig og USA samt en auktion.

  • Opmærksomhed omkring, at børn også rammes af gigt.
  • Mødet med Ole Henriksen i Los Angeles inspirerede ham til efterfølgende at støtte Gigtforeningen.
  • 109.609,96 kroner indsamlet.

SOCIAL VÆRDI: MATHILDE – EN PIGE MED HJERNESKADE

Mathilde havde på grund af en hjerneskade udsigt til at skulle placeres på et aflastningshjem væk fra familien, kun 4 år gammel. Det kunne hendes forældre ikke byde hende. Derimod vidste de, at hun kunne hjælpes med behandling via Doman-programmet i USA, men det kunne kommunen ikke bevillige. Derfor forsøgte de selv at skaffe penge til behandlingen, og Pølsevognen valgte sammen med Martin Jørgensen, som dengang var professionel fodboldspiller i Italien, at hjælpe dem med at nå målet.

I 2005 rejste vi til Italien og samlede på turen ind til at støtte Mathilde.

  • Behandling og træning via Doman-programmet har styrket Mathildes sanser og motorik og forbedret hendes liv væsentligt.
  • Eksponering i medierne, som gav forståelse for situationen og opbakning til familien.
  • Inklusiv vores og andres støtte blev knap 500.000 kr. samlet ind til Mathildes behandling .

SOCIAL VÆRDI: FORENINGEN DOWNS SYNDROM

Foreningen Downs Syndrowm støtter vi på vores tur til fodboldverdenens storklubber i Tyskland i 2005.

Vi besøger de danske spillere Ebbe Sand, Christian Poulsen og Søren Larsen i Schalke 04, Søren Colding, Tommy Bechmann og Peter Skov-Jensen i Vfl Bochum, Thomas Helveg og Kasper Bøgelund i Borussia Mönchengladbach, Jon Dahl Tomasson og Jesper Grønkjær i VfB Stuttgart, Leon Andreassen, Kasper Jensen og Daniel Jensen i Werder Bremen.

Efterfølgende er Fanny i TV2’s Go’ Morgen Danmark sammen med Peter Palland og Morten Jensen for at fortælle om projektet. Morten og Peter har begge Downs Syndrom, er kendt fra TV2’s dokumentarserie lavet af Nick Horup og er med på PølseTeam i Stuttgart.

Da programmet slutter, ringer en mand og fortælle forkvinden for foreningen, at når han dør, vil han donere hele sin formue til dem.

Udover checken fra Pølle skaber opmærksomheden ringe i vandet, og foreningen Downs Syndrom får så meget hjælp som muligt.

SOCIAL VÆRDI: BØRNEAFDELINGER PÅ SKEJBY SYGEHUS

Pølles første rejse rundt i Europa støttede oversete børneafdelinger på Skejby Sygehus, Århus. Afdelinger, som fik meget lidt opmærksomhed kun få eller ingen donationer.

  • Opmærksomhed på børneafdlinger for små og ukendte sygdomsområder.
  • 45.000 kr. indsamlet på Pølsevognens 1. mission.

I 2019 starter vi Tour de Børnehjem for at give udsatte børn i Danmark en hyggelig og helt særlig oplevelse med masser af sprøde hotdogs og glæde. 

Nyt samarbejde

Pølle har indledt et givende og meningsfuldt partnerskab med KidsAid for at bakke op om deres ædle formål.“KidsAids primære formål er at skabe Unikke Oplevelser for syge og sårbare børn og unge i Danmark. Hvert år når vi ud til ca. 1200 børn og deres familier.”

Vi glæder os helt vildt til at deltage i årets events, der blandt andet tæller hospitalsbesøg, Stjernegolf, Made in Denmark (golf) og et smut til London.Første gang var hos Trygfondens Familiehus ved Aarhus Universitetshospital og næste gang er i morgen, torsdag den 2. maj til Knus Kræft med omkring 700 besøgende.  

Henrik Lundorff, sekretariatschef hos KidsAid siger: 

“Vi i KidsAid er glade for samarbejdet og ser en stor synergi, som medfører, at vi sammen kan hjælpe en masse syge børn.”

Luk menu