EN BID AF DANSK KULTUR​
Pølsevognen er en del af dansk madkultur. Pølsevognen er en vigtig del af den danske madkultur på trods af dens tyske herkomst. Det er en kulturinstitution med den unikke kvalitet at kunne samle folket på tværs af sociale lag. Den er unik, spreder hygge og glæde, er uhøjtidelig, har humor og vigtigst af alt, så inviterer den til dialog. HVAD ER EN PØLSEVOGN? En pølsevogn har hjul under sig. De fleste har brug for adgang til strøm- og vand. Den kan have egen motor og kan pakkes sammen i løbet af ca. 15 minutter.
HISTORIE
Pølsevognen har siden d. 18 januar 1921 været en fast bestanddel af det danske gadebillede. Dengang kostede en rød pølse med det hele sølle 25 øre. Skulle man flotte sig med et dertilhørende rundstykke, kunne man købe det for 5 øre ekstra. I dag, i 2024, giver man derimod 26 kr. for en rød pølse og 9 kr. for et pølsebrød. Det er ikke kun prisen, der har forandret sig. I dag kan man få ketchup, sennep, remoulade, rå løg, ristede løg og agurkesalat eller andre dressinger til. Pølsevognen kom til Danmark fra Tyskland og derfor var det i starten Bayerske pølser, der var at købe ved vognene. Disse oplysninger er hentet fra "Café Fodkold", der er skrevet af Allan Mylius Thomsen.
UDBREDELSE
Dette er baseret på min research fra foråret 2003. Der tages forbehold for ændringer. Oplysningerne er fra Allan Mylius Thomsen, forfatter af ”Café Fodkold”. Den 18 januar i 1921 gør pølsevognene for første gang deres entré i København, hvor der er i alt seks mobile pølsevogne. Efter godt og vel 30 år, med stor efterspørgsel og popularitet blandt de danske pølsevogne, er tallet af pølsevogne i Danmark siden 1950’erne faldet drastisk. Dengang var der omtrent 500 pølsevogne alene i København og omkring 500 andre pølsevogne spredt i resten af landet. ifølge både Allan Mylius Thomsen, er der i omegnen af 130 pølsevogne på landsplan tilbage i 2003.
Previous slide
Next slide

ÅRSAG TIL NEDGANG I ANTAL

En af de grundlæggende årsager til nedgangen i antallet af pølsevogne i Danmark er at de ellers mobile pølsevogne laves stationære, som dermed har mulighed for at udvide sit sortiment og kundeflade.

Desuden har andre fastfood-kæder indtaget Danmark og givet kunderne flere valgmuligheder. 
Kommunerne er også tilbageholdne med at bevilge pladser til dem. I stedet for flere pølsevogne i gadebilledet tilgodeser politikerne byfornyelser.

Et eksempel er pølsemanden på Telefontorvet i Aarhus. Han har, grundet byfornyelse, mistet sin tilladelse til at have en pølsevogn der. Han har efterfølgende søgt om at få en ny plads i Aarhus, men det blev til et afslag af Aarhus Kommune. Det endte derfor med, at han pr. 30/12-2002 lukkede skodderne og kørte pølsevognen i garagen for sidste gang. Dermed var der altså ingen mobile pølsevogne tilbage i Østjylland tilbage i 2002.

Ordet hotdog kommer fra...

Disse oplysninger er baseret på teksten ”Pølsen – medlemsblad for Danmarks pølsehandlerforening”,
der udkom i Morgenavisen Jyllandsposten d. 10/04-2005.

Madhistorikere mener, at ideen med at placere en pølse i en bolle stammer fra tyskeren Johann Goeghedner. Han solgte denne spise i 1600 tallet, fra sin bod i Frankfurt under navnet ”Dachshund”, der er det tyske ord for en gravhund. Knap 300 år senere tog immigranten Charles Feltman ideen med sig til New York, hvor han begyndte at sælge dachshunde.

I 1903, på en iskold vinterdag, stod chokoladesælgeren, Harry Stevens, i New York, og havde problemer med at sælge sine is og kolde læskedrikke grundet vinterkulden. Han fik derfor ideen om at sælge dachshunde med varmede brød alt imens han råbte: ”They’re red hot!”.

Avistegneren Tad Dorgan hørte ham. Han tegnede derefter en tegning af en munter, gøende og svedig pølse i et aflangt brød. Han kunne dog ikke stave til dachshund, hvorfor han i stedet skrev ”hot dog” under tegningen. Og således fik den populære spise sit navn.