"Vejen, der ikke starter i hjertet, ender blindt"
Social forandring til udsatte børn
SOCIAL ENTREPRENØR UDEN AT VIDE DET
Under mit afsluttende eksamensprojekt hos Kaospiloterne fik jeg en idé. Jeg ville tage en dansk pølsevogn på en velfortjent ferie i Europa for at støtte oversete børneafdelinger på Skejby Sygehus i Aarhus. Projektet blev en stor succes, hvilket fik mig til at investere i en klassisk dansk pølsevogn. Med denne pølsevogn ville jeg rejse rundt i verden for at inspirere og skabe positiv social forandring for udsatte børn lokalt og globalt.
Drømmen var at skabe Verdens mest berejste Pølsevogn og med den blev jeg social entreprenør uden at vide det førend mange år efter, da Aarhus Universitet bad mig skrive min historie som case til undervisningen i socialt entreprenørskab.
Jeg har siden 2003 været selvstændig erhvervsdrivende med Verdens mest berejste Pølsevogn som omdrejningspunkt. Pølsevognen er dog ikke det eneste jeg foretager mig. Jeg underviser, holder foredrag og arbejder ligeledes som organisationskonsulent. Desuden er jeg også medejer af to andre virksomheder. Disse kan du læse om nederst på siden.
Før jeg blev uddannet Kaospilot, havde jeg bestået en handelseksamen, taget kurser i kunst samt industriel- og grafisk design. Ligeledes har jeg arbejdet nogle år som instruktør i teambuilding, fået livs- og arbejdserfaring gennem længere ophold i USA og Schweiz samt kortere ophold i Durban, Vancouver, Los Angeles, Lyme Regis (UK) og Shanghai.
GODE SAGER
2008 – nu: Pølle og varer sendes til lande udenfor Europa som diplomatpost igennem samarbejde med Udenrigsministeriet
2009: Modtager af inspirationsprisen fra Netværket for Kvindelige Virksomhedsledere
2009 – 2017: Ambassadør for NGO’en Morning Tears I Kina
2010: Copenhagen Goodwill Ambassador Project of the Year
2011 – 2012: Optaget i Kvindernes Blå Bog
2012 – 2015: Bestyrelsesmedlem hos en skole for de fattigste i Indien
2022 – : Medlem af bestyrelsen i A Friend, Danmark
2023: Genoptaget i Kvindernes Blå Bog
2024 – : Viceforperson hos Kaospilot, Danmark
Hvis du vil vide mere om analysen, der omhandler CSR-partnerskaber mellem sociale og private virksomheder, kig på denne rapport.