FINURLIGHEDER
CNN, australsk premierminister og Pølsewoman
I én og samme artikel.
Jeg skulle forholde mig til en gigantisk hotdog-sag i Australien overfor det tyske medie Spiegel Online. Skal de rå løg skal ligge under pølsen af sikkerhedsmæssige årsager?
Eftersom Danmark betragtes som hotdog’ens hjemland og Pølle har rejst rundt i verden, blev jeg interviewet om mit syn på debatten.
Anholdt i Italien
Det går forrygende. Hotdogs langes over disken til glade skiløbere på pisten i Canazei. Mange ankommer med kæben hængende nede i skistøvlerne og julelys i øjnene. EN DANSK HOTDOG midt på pisten. Det er stort.
Pølle er på skiferie i Italien til fordel for Mathilde, en pige med hjerneskade, da jeg, Pølsewoman, pludselig ser mig omringet af to betjente på snescooter, to på ski og to i en jeep. Den lokale politiinspektør står med en hotdog i den ene hånd og sin telefon i den anden. Han har ringet efter forstærkning.
Vi eksporteres til politistationen og tilbageholdes i 2,5 timer, hvorefter jeg præsenteres for at bødekrav på 65.564 EURO. Også den dag er jeg glad for at have en supporter i Martin Jørgensen, der sætter sin italienske advokat på sagen. Jeg ender med en bøde på 2.250 EURO. Selvom vi fik lov af chefen, der ejer pisten, vi er på. Bøden var for ikke at have italiensk varedeklaration på Cocio’erne.
USA - mulighedernes land
Eller hvad? For at køre tværs over USA skal vi bruge en bil og trailer. Det lejer vi da bare i New York, når vi ankommer. Vi skal nemlig til mulighedernes land. Det viser sig at være en nærmest uoverstigelig udfordring. Vi kan godt leje en bil, og vi kan godt leje en trailer, men må bare ikke sætte dem sammen, for da dækker forsikringen ikke.
Efter mange dages koldsved finder jeg frem til den sødeste mand, der oprindelig er dansk og har boet i USA i omkring 30 år. Han indvilger i, at jeg køber en bil i hans navn, lejer en trailer og så er vi dækket af hans forsikring. Vores eneste mulighed.
På et hængende hår sætter vi kursen mod vest med Pølle smilende bagved. En lille krølle er, at Pølle er for bred til at være på traileren. Søren Pølseagent laver derfor et rullebrætsystem af affaldstræ, for når Pølle skal på traileren, skal hjulene pilles af.
Jeg vil også gøre en forskel
Hvor er hun da bare skøn og lige til at dele;-)
Hun er et af de mange børn, vi mødte i Cape Town, Sydafrika, da vi besøgte byen under VM i fodbold 2010.
Her er vi hos Auburn House School i Cape Town og som frivillig Pølseagent var en tidligere fodboldhelt fra Sydafrika.
Vi dansede den officielle fodbolddans, spiste masser af hotdogs og talte med børnene om social forandring.