ØSTRIG SOCIAL FORANDRING
Forud for arbejdet med at skabe social forandring i Østrig, besøgte Pølle Belgien og Italien.
I 2015 blev der registreret omkring 8.500 uledsagede og mindreårige flygtninge i Østrig. Derfor påbegyndte vi samarbejdet med SOS Børnebyerne i Østrig.
I 2016 og 2017 samarbejdede vi således med SOS Børnebyerne i Østrig om at hjælpe de ovenfornævnte uledsagede flygtningebørn, der er kommet til Østrig fra Syrien og andre lande. Børnene er alle mindreårige, som er flygtet uden forældre eller andre pårørende, hvorfor de er svært udsatte, og som tilfældet også var i Kina, hjælpeløse, ubeskyttede og fortabte. Vores ambition for samarbejdet med SOS Børnebyerne i Østrig var, at give børnene en SOS-familie og hjælpe dem med at blive integreret i lokalsamfundet.
I 2015 og 2016 samlede vi penge ind i Danmark, Belgien og Italien, og i sommeren 2017 drog vi til Østrig. Således besøgte vi, sammen med Pølle, to SOS Børnebyer i Østrig. Her gav vi børnene en helt unik oplevelse med hygge og hotdogs, hvor der ligeledes også blev tegnet og drømt om en bedre fremtid.
For at give et overblik over forbedringerne og effekten af vores arbejde med SOS Børnebyerne i Østrig, som vi sammen med Pølle har bidraget til, er der nedenfor en lille oversigt over formindskelsen af de udsatte børn, fra 2015, hvor det var på sit højeste, til 2017, hvor vi rejste hjemad mod Danmark
SOCIAL VÆRDI: SOS BØRNEBYER ØSTRIG
- 38.970 kr. blev indsamlet til SOS Børnebyerne i Østrig
Donationen til SOS Børnebyer Østrig er gået til at skabe muligheder for de uledsagede børn og unge, der er flygtet fra deres hjemland. Vores donation har bl.a. hjulpet Ali Reza Rajabi. Ali kom til Østrig i 2015 og har siden færdiggjort en teknisk uddannelse, og han er efterfølgende startet i lærer som mekaniker. Et stort problem for Ali var, at hans nye arbejdsplads var placeret i et lille lokalområde med dårlig adgang til offentlig transport. Derfor blev en del af vores donation brugt til at betale for Alis kørekort, så han fik muligheden for at komme til og fra arbejde.
I september 2018 startede de tre drenge Alisina Rahmini, Naser Hatami og Esmat Ali Mohammad alle på en videregående teknisk uddannelse i Wiener Neustadt, Østrig. Vores donation til SOS Børnebyer gav dem mulighed for at anskaffe sig alle de nødvendige skolestarts remedier. Uddannelsen tager 5 år og giver dem en lys fremtid med mange forskellige muligheder.